BEETLEJUICE på Prince Edward Theatre

Forvist til et mareridtsagtigt bureaukratisk dødsrige — nærmere bestemt loftet i deres eget tidligere hjem — efter en ulykke med el-installationen opdager de nygifte og nyligt afdøde Adam og Barbara Maitland (David Hunter og Chelsea Halfpenny) til deres rædsel, at deres elskede hus har fået nye beboere. Værre endnu: hovedindtrængeren Charles Deetz (Alasdair Harvey) er en skrupelløs ejendomsmægler (findes der andre?), som efter sin kones død er flyttet på landet med sin gotiske datter Lydia (Hannah Nordberg) og »livscoachen« Delia (Aimie Atkinson) med planer om at gøre det forfaldne hus til prøvehus for et nyt lukket boligkvarter.

Med få muligheder tilbage må Adam og Barbara tage drastiske midler i brug og tilkalde dødsrigets førende bio-eksorcist, Beetlejuice (David Fynn). Men de er for flinke og trækker sig i sidste øjeblik — det er Lydia, der til sidst siger hans navn tre gange og fremmaner BEETLEJUICE. Derefter slipper det kreative hold sig løs i de store numre, men lader stadig plads til, at figurerne kan blive nogen, man holder af.

Instrueret af Alex Timbers, med scenografi af David Korins og kostumer af den tilsyneladende uopslidelige William Ivey Long (hans produktion nummer 75!) sidder det tekniske lige i skabet: stramt skrevet, stramt koreograferet, stramt udført — og alligevel friskt og som improviseret, takket være skabernes komiske og musikalske håndværk. Efter sigende varierer spilletiden kun med sekunder fra forestilling til forestilling, hvilket er et kunststykke med så mange tilsyneladende spontane gags. Blandt de indøvede »improvisationer« er en række spidsfindige stik til andre musicals, især Wicked og Paddington — og mange flere, alle leveret med tungen lige i kinden. Lyd, projektioner, specialeffekter og illusioner arbejder fremragende sammen, og de visuelle gags stopper aldrig.

Hvis én musical har stillet sig i kø for at overtage efter Paddington og vinde næste års Olivier som bedste musical, er det BEETLEJUICE. I titelrollen fortjener David Fynn stor ros: en overmenneskelig (og overnaturlig) energi og en komisk timing, det er en fornøjelse at se.

BEETLEJUICE varer 2 timer og 30 minutter inklusive pause og spiller på Prince Edward Theatre i Soho frem til april 2027. Gå ikke glip af den — man er død længe nok.

Beetlejuice i London