West End mod Broadway: hvad er forskellen?

Beliggenhed

Begge byer har klart afgrænsede teaterkvarterer: Londons West End ligger vest i byen, mellem Regent Street mod vest, Kingsway mod øst og The Strand mod syd. Broadway i New York strækker sig mellem 41st og 54th Street og mellem 6th og 8th Avenue.

Begge byer har teatre uden for kvartererne, men navnene »Broadway« og »West End« er uundgåeligt blevet synonymer for amerikansk og britisk teater. Takket være Hollywood fylder Broadway dog mere i populærkulturen og er bedre kendt uden for Storbritannien.

Historie

Ikke overraskende er Londons teatertradition ældre end New Yorks: den går tilbage til romertiden og tog for alvor fart i den tidlige moderne tid, da Shakespeare og hans samtidige satte stykker op. West End-teatret opstod efter Restaurationen, da puritanernes teaterforbud faldt, og London blomstrede kunstnerisk.

I New York begyndte teatret i midten af 1700-tallet, før det blev sat på pause under Uafhængighedskrigen. I midten af 1800-tallet flyttede scenerne med byens vækst fra centrum til Midtown Manhattan, dengang et forfaldent kvarter fyldt med peepshows og pornobiografer.

Interessant nok var begge kvarterer, der skulle blive til Broadway og West End, oprindelig meget fattige områder, valgt for deres plads og billige grunde. Svært at forestille sig i dag, hvor de hører til de dyreste adresser i New York og London.

Kuriosum: Theatre Royal Drury Lane er West Ends ældste teater, grundlagt i 1660’erne, mens Broadways ældste sal, Lyceum, først blev bygget i 1903. Nogle West End-teatre er altså ældre end USA.

London Coliseum.

Teatrene

De fleste West End-teatre er bygget i victoriansk eller edwardiansk tid, hvilket ses på den majestætiske arkitektur og de overdådige interiører. Til gengæld har de gamle bygninger mindre scenerum og undertiden trange sæder med begrænset benplads, og deres alder og fredningsstatus gør ombygninger vanskelige. New Yorks teatre ligger i større og mere moderne bygninger med mere plads i sal og bagscene, hvilket gør store opsætninger lettere. Til gengæld har Broadway færre teatre end West End, så leje af en sal er dyrere.

Indretningen er stort set den samme, men navnene på salplanerne adskiller sig lidt: det, der i West End hedder stalls (parterret), hedder på Broadway orchestra seats, og circle bliver til mezzanine. De fleste Broadway-sale har hverken andet balkon eller upper circle.

Kuriosum: Broadways største teater er Gershwin Theatre med 1.933 pladser, det mindste Hayes Theatre med 597. I West End har London Palladium den største kapacitet med 2.286 pladser, mens Fortune Theatre er det mindste med 432.

Priser

Billetter til Broadway er noget dyrere end til West End, hvilket ikke overrasker: New York er dyrere end London, produktionsomkostningerne er højere, og arbejdsstyrken er mere fagligt organiseret, mens Londons teatre i højere grad er offentligt støttet.

Publikum

Det lyder måske som en kliché at sige, at det britiske publikum er mere tilbageholdende end det amerikanske. Alligevel er amerikanske tilskuere mere tilbøjelige til at le, klappe eller juble, når en kendt skuespiller kommer ind på scenen, mens det britiske publikum typisk gemmer bifaldet til slutningen af en scene eller et musiknummer. De er også mindre tilbøjelige til stående bifald, medmindre forestillingen virkelig har imponeret.

Kuriosum: Til hver Broadway-forestilling får du gratis et program, en playbill, med alle oplysninger om stykket og rollelisten. I West End hedder det et programme — og det koster penge.

Forestillingerne

Broadway er generelt mere kommercielt orienteret end West End. Der satses på store, spektakulære shows, der først og fremmest skal underholde, og på stjernebesætninger. West End er mellem de langtidskørende successer mere åbent for det eksperimenterende og har ofte en bredere palet. På en West End-scene er der større chance for kreativ risiko og kunstnerisk fornyelse — og samtidig for overdådige scenografier og gennemarbejdede effekter. De højere billetpriser giver til gengæld Broadway mulighed for dyrere og meget gennemarbejdede produktioner.

Kuriosum: Det længst spillende stykke i West End er The Mousetrap fra 1952, og den ældste musical på plakaten er Les Misérables, siden 1985. På Broadway var The Phantom of the Opera længe den længst spillende; den lukkede i 2023 efter 35 år. Titlen tilhører nu Chicago, der har spillet siden 1996.

The Mousetrap på St Martin’s Theatre. Foto af Jackson Sears på Unsplash.

Så hvad er bedst?

Spørg en newyorker, og du får med sikkerhed svaret Broadway. Spørg en londoner, og svaret er lige så bestemt West End. Godt teater er subjektivt, en smagssag — og som regel et produkt af den by og det land, hvor det er skabt. De fleste opsætninger, der flytter fra Broadway til West End eller omvendt, forbliver stort set de samme; af og til justeres sprog eller slang en smule til det nye publikum, for hvert publikum forventer og værdsætter noget forskelligt.

Den gode nyhed er, at populære forestillinger næsten altid krydser Atlanten i den ene eller anden retning. De to teatertossede søsterbyer er altså i konstant dialog.